Respirationssvigt hos nyfødte
Hypoxisk respirationssvigt er den betegnelse, man generelt bruger til at beskrive, at åndedrætsorganerne ikke kan opretholde en effektiv gasudveksling i lungerne. Man bruger blodgasprøver til at undersøge, om der er tale om respirationssvigt.
Hos spædbørn med hypoxisk respirationssvigt er blodkarrene i lungerne trukket sammen. Det begrænser blodflowet fra hjertet til lungerne og betyder, at det iltfattige blod, der vender tilbage til hjertet, ledes uden om lungerne via nogle kanaler, som er tilbage fra fosterstadiet, og strømmer ud i kroppen igen.
Mange spædbørn med hypoxisk respirationssvigt har en pletvist udbredt lungesygdom, som indebærer, at luftflowet (og dermed iltningen) er god i visse områder af lungerne og mindre god eller ikke-eksisterende i andre områder.
Indånding af nitrogenoxid afslapper de sammentrukne blodkar i lungerne, så blodflowet fra hjertet til lungerne øges, og den mængde blod, som går uden om lungerne, mindskes. Blodflowet øges i de områder af lungerne, hvor luftflowet er størst, og hvor den bedste gasudveksling kan ske
Den farmaceutiske udvikling af inhaleret kvælstofilte begyndte i 1980érne med tre forskere- Robert F Furchgott, Louis Ignarro og Ferid Murad. De fik tildelt nobelprisen i Fysiologi og medicin 1998