Når man sover, slapper musklerne i de øvre luftveje (næse, mund, svælg og luftrør) af. Hvis de slapper for meget af, kan luftvejene blive meget snævre. For manges vedkommende medfører det, at de begynder at snorke. Undertiden kan det ligefrem blive svært at trække vejret. Hvis luftvejene blokeres fuldstændigt, opstår der vejrtrækningspauser (apnø).
Obstruktiv søvnapnø er den mest almindelige form for søvnapnø og bevirker, at vejrtrækningen gentagne gange standses under søvnen. I nogle tilfælde kan vejrtrækningen standse flere hundrede gange hver nat.
Obstruktiv søvnapnø (OSA) skyldes natlige episoder af luftvejsblokering, som giver symptomer i løbet af dagen på grund af søvnmangel. Apnøanfaldene medfører iltmangel, som på sigt kan føre til en øget risiko for forhøjet blodtryk, hjerteinfarkt og slagtilfælde.
Søvnapnø er en meget almindelig, men stadig i høj grad underdiagnosticeret tilstand. Den typiske OSA-patient er en stærkt overvægtig mand over 40 år, men alle kan få det.
I behandlingen indgår vægttab, hvor det er relevant, undgåelse af alkohol og sovemidler samt eventuel anvendelse af en såkaldt apnøskinne eller snorkeskinne. Det næste trin i behandlingen er brugen af et CPAP-apparat, som skaber kontinuerligt overtryk i luftvejene, så de ikke kan falde sammen, eller et bilevel-apparat, der presser luft ind i luftvejene ved forskelligt tryk, afhængigt af om patienten ånder ind eller ud.
