Klyngehovedpine (Hortons hovedpine) er en sjælden sygdom, som rammer flere mænd end kvinder. Den kommer til udtryk som en meget kraftig hovedpine, der som regel sidder omkring det ene øje.
Hovedpinen kommer i perioder og vender tilbage med anfald over en periode, som kan vare nogle uger eller måneder.
Hovedpinen kommer pludseligt og kan vare fra et kvarter til nogle timer. Der kommer som regel 1-2 anfald pr. døgn, men der kan være op til otte pr. døgn. Under et anfald er almindelige symptomer, at øjet ofte bliver rødt, løber i vand og får en lille pupil samt hængende øjenlåg. Tæthed i næsen eller dryp fra næsen kan forekomme.
Små mængder udløser ofte et anfald hos personer, der er i en hovedpineperiode. Lægemidler, der udvider blodkarrene, som f.eks. nitroglycerin, kan også udløse symptomerne.
Behandling med oxygen
Ved behandling med oxygen kan anfaldene ofte afkortes eller lindres i løbet af 10-15 minutter. Behandlingen af et igangværende anfald omfatter ofte inhalation af 100 % oxygen.