Oxygenterapi i hjemmet, og særligt løsninger, der giver patienten større mobilitet, har meget høj prioritet i Linde Healthcares udviklingsprogram. Vores mål er at give livskvalitet, sikkerhed og enkelhed til patienter, der modtager behandling og pleje hjemme.
Vi ønsker at udvikle markedet for medicinsk behandling i hjemmet ved at fokusere på behandlingsydelser, der øger livskvaliteten for disse patienter. Linde Healthcare tilbyder sikre, komplette løsninger, som omfatter alt lige fra lægemiddelgasser til service og vedligeholdelse.
Home fill – mobilt system til flydende oxygen
Home fill-systemet omfatter en stor stationær beholder, som Linde Healthcare leverer til patientens hjem og regelmæssigt udskifter med en fyldt beholder. Beholderen rummer 20 eller 30 liter flydende oxygen, hvilket svarer til hhv. 80 og 120 én-liters gasflasker. Den stationære beholder suppleres af små, transportable letvægtsbeholdere, som fyldes fra hjemmebeholderen. De små beholdere kan bæres på skuldrene eller i en særligt tilpasset rygsæk og giver patienten en meget betydelig bevægelsesfrihed. Linde Healthcare leverer tre forskellige transportable letvægtsbeholdere: Stroller 1.2, Helios Plus 300 og Spirit 300.
LIV®Mini 1,1 l og 2 l samt LIV®Midi 10 l
LIV (Linde Integrated Valve) er en let anvendelig løsning til oxygenterapi, som forbedrer sikkerheden for patienten. Væk er behovet for at tilslutte flowvælgere, skifte regulatorer og håndtere ureguleret tryk samt risikoen for lækager. Den integrerede regulator giver et kontinuerligt udløbstryk (4,5 bar) og et flow, der er tilpasset den nødvendige behandling. LIV Mini 1,1 l og 2 l giver oxygenflows på 0-6 liter pr. minut, mens LIV Midi 10 l giver oxygenflows på 0-15 liter pr. minut. LIV har en integreret ventil, regulator og flowvælger, hvilket gør udstyret enkelt og sikkert. Desuden er der mindre løst tilbehør, der kræver eftersyn. LIV Mini 1,1 l er også DOT-godkendt til flyrejser.
OTM 1 og OTM 2
Dette er små letvægtsflasker til medicinsk oxygen. OTM 1 rummer 1,1 liter, og OTM 2 rummer 2 liter, og de vejer hhv. 1,8 og 2,6 kg. De lette kompositflasker er som standard udstyret med en integreret flaskeregulator, som gør håndteringen enklere og mere sikker for brugeren og muliggør tilslutning af forskelligt periferiudstyr.
Flasken og flaskeventilen opfylder strenge krav til sikkerheden. Ventilen er en integreret ventil/regulator, hvilket betyder, at patienten aldrig kommer i kontakt med det høje tryk i flasken. Ventilen giver et konstant tryk på 3,5 bar og lukker automatisk, når udstyret tages af.
Stålflasker og Vagabond
Flaskerne leveres med et gastryk på 200 bar. For at få adgang til gassen skal man tilslutte en form for trykreducerende udstyr/regulator.
Gassparer - Oxysaver 8
Gasspareren Oxysaver 8 doserer medicinsk oxygen i et specificeret volumen, men kan også regulere mængden af oxygen, afhængigt af fysisk aktivitet. Med brugen af Oxysaver 8 er det muligt at få gasflasken til at række til adskilligt flere timer, og nyttetiden for brugeren øges.
Gassparer - Horton's Demand
Gasspareren Horton's Demand er fremstillet specielt til patienter med klyngehovedpine (Hortons hovedpine). Horton's Demand sikrer, at der inhaleres 100 % medicinsk oxygen, men at oxygenflowet standses ved udånding. Derved spares der gas i forhold til kontinuerligt flow. Horton's Demand minimerer også risikoen for, at der samler sig oxygen i f.eks. tøj eller møbler, hvorved sikkerheden forbedres.
Koncentratorer
Oxygenkoncentratoren er det mest almindelige af alle de systemer, der anvendes inden for medicinsk behandling i hjemmet. Det er en elektrisk anordning, der udskiller oxygen fra den omgivende luft. De vigtigste fordele ved systemet er, at det er økonomisk, kræver meget lidt vedligeholdelse og kontinuerligt forsyner patienten med oxygen.
Koncentratoren vejer 15-25 kg og er stationær, da den skal tilsluttes en elektrisk strømkilde for at fungere. Oxygenkoncentratoren anvendes derfor næsten altid i kombination med et mobilt system med oxygen i en flaske.