Medicinske lungefunktionsgasser består af gasblandinger, som indeholder en sporgas. Under testen analyseres udåndingsluften, og forskelle i koncentrationen af sporgassen kan bruges til at måle lungefunktionen eller lungeblodflowet. Ved anvendelse i kombination med diagnostisk udstyr måler disse gasblandinger forskellige lungefunktioner som hjælp til vurderingen af patienter med alvorlige lungesygdomme som astma, kronisk obstruktiv lungesygdom eller interstitiel lungesygdom.
En typisk lungefunktionsgas består af en blanding af carbonmonoxid (kulilte) og helium afbalanceret med oxygen og nitrogen. Kulilten anvendes til at undersøge lungens alveolære diffusionskapacitet, og helium er med til at bestemme lungevolumenet.