NIONTIX® (medicinsk lattergas) er et registreret lægemiddel med mere end 150 års klinisk erfaring. Gassen anvendes i kombination med andre anæstesimidler og som smertelindrende/sederende lægemiddel i alle situationer, hvor hurtigt indsættende og afklingende effekter ønskes.
Fordele og bivirkninger er velkendte og lette at kontrollere. Der er næppe noget andet moderne lægemiddel, som har haft så bred anvendelse og været så sikkert hos så mange patienter.
Med de kliniske egenskaber (hurtigt indsættende effekter, minimale kardiorespiratoriske effekter og hurtig opvågnen) og den lave omkostning er medicinsk lattergas et omkostningseffektivt alternativ inden for moderne anæstesi.
Lattergas har relativt færre virkninger på åndedræt og cirkulation end andre potente anæstesimidler. Hvis generel anæstesi baseres på en kombination af lattergas og et potent anæstesimiddel, bliver effekten på åndedræt og cirkulation mindre, end hvis anæstesien alene blev baseret på det potente narkosemiddel. Anæstesi baseret på en kombination af lattergas og et andet anæstesimiddel giver bedre spontan respiration under anæstesien, forkorter opvågningsfasen og giver hurtig recovery, hvilket igen forbedrer betingelserne for hurtig patientomsætning på operationsstuen.
NIONTIX ® er et registreret lægemiddel. Det indebærer, at produktion og håndtering af den medicinske lattergas overholder de krav, som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) og den danske lægemiddelstyrelse stiller til andre lægemidler.
Indlœgsseddel NIONTIX® (PDF 53 KB)
SPC NIONTIX® (PDF 44 KB)